Kostvejledning ud fra Sense kost-principperne

​Som kostvejleder går jeg ikke op i, at du skal tælle kalorier eller gøre det besværligt for dig, at du ønsker at tabe dig.

Du får heller ikke en (streng) kostplan, som du skal holde for at kunne nå dit mål!

Jeg vejleder og inspirerer dig til, at få en sund kost til at passe ind i dit liv og hvor du lærer at tage udgangspunkt i dine lyster og behov.

Har du prøvet:

Suppekuren, Atkins, Palæo, Juicekuren, Blodtypekuren, LCHF, SIRT, Alkaline eller måske Slankepulver? - så er du bestemt ikke alene!

Listen er lang over kure, der lover dig et hurtigt vægttab. Men desværre er der meget få af dem, der fungerer i det lange løb.

Det er nemlig sådan med de fleste kure, at de er beregnet til kun at blive holdt i et bestemt stykke tid, indtil man har smidt de ønskede kilo.

Men de er for restriktive..

…Til at man kan holde ud at leve sådan resten af sit liv (Og de fleste falder fra, før kuren overhovedet er overstået).

Der er bare for langt mellem denne her “perfekte” måde at spise på og så den helt almindelige dagligdag, som du og jeg har.

Så det er næsten indbygget i kurene, at man på et tidspunkt må stoppe med at følge dem….

Og så tager man det hele på igen.

Fordi det ikke handlede om vaner og livsstil. Men om et par uger i dit liv, hvor du ikke må spise fedt, sukker/kulhydrat eller hvad det nu måtte være der skal udelukkes.

Du er tilbage ved udgangspunktet. Med en kæmpe skuffelse med i bagagen.

Men her kommer den gode nyhed…

Sådan behøver det ikke at være, når man vil tabe sig!

Der findes heldigvis andre metoder, der faktisk virker. Den jeg vil introducere dig for, er Sense-principperne.

Nu skal du høre:

Når man skal bedømme om en kur faktisk fungerer, skal man kigge efter “holdbarheden” af den.

Er der plads til at have anderledes dage, fx fest, uden at man “bryder” kuren, kan man spise helt almindelig hverdagsmad? Er den fleksibel til dine individuelle behov?

Du skal kunne leve dit liv, med de udsving der kommer hen ad vejen, hvor der er plads til selvomsorg og den type mad, som gør dig glad og tilpas.

Det kan man med Sense-principperne.

Men hvordan kan jeg tabe mig, hvis jeg må spise alt?

Det kan lyde helt skørt, når man har været vant til at skulle følge strenge kostregler - Men man kan faktisk tabe sig, selvom man stadig spiser alt det, man godt kan lide.

Det kan lade sig gøre fordi:

Sense er et værktøj, der hjælper dig til at få struktur på dine måltider, og det kan sikre dig mæthed og nydelse i alle dine måltider, så du kan opnå et effektivt og realistisk vægttab.

Kostvejledning gennem sense principper

Jeg sætter en stor ære i, at gøre det enkelt og nemt, så det kan lade sig gøre at leve med en sund livsstil, også selvom du har en travl hverdag og meget at se til.

Jeg tror på, at en sund livsstil skal være simpel og enkel at kunne følge og leve efter og derfor tager jeg udgangspunkt i principperne fra den populære Sense-kost.

Sense-kost er helt almindelig mad og det vil aldrig være nødvendigt, at du skal i specialbutikker for at handle ind eller medbringe din egen mad til sociale arrangementer.

Jeg hjælper dig helt konkret med, at omsætte hvordan Sense kan fungere i din hverdag med hensyn til dig og dine omgivelser, dit job, din familie, din tid, etc.

Med kostvejledning hos mig lærer du at tage ansvar, blive bevist og tage stilling til hvordan en sund og slankende kost kan fungere for dig.

Det gælder om at gøre plads til de ting, der har betydning for dig at få og finde ud af og ændre på de ting, der egentlig ikke har den store betydning for dig.

Dit mindset ændres over tid, når du begynder at mærke fordelene ved en sund kost uden madstress, samtidig med at du taber dig.

Derved bliver det realistisk, at du kan holde dit vægttab på den lange bane.

​Fordelene ved kostprincipperne i Sensekost

1)​ Du kan spise almindelig hverdagsmad og det mad som du kan lide i forvejen.

2) ​Og det er op til dig om du vil spise 2 eller 3 måltider om dagen og/eller mellemmåltider.

3) ​Intet er forbudt! Du lærer at spisevaner og fødevarer ikke er sunde/usunde og at du kan skabe plads til lidt af det hele. Hvilket hjælper mange ud af en evig kurtankegang og eventuel yoyovægt.

4) ​Det hjælper med at fjerne madstress og skyld og skam pga. princippet ”luk din spisekasse og kom videre”, når du spiser mere end de 3 daglige spisekasser.

5)​ Det er meget konkret og let at forholde sig til, -også når du er ude eller til sociale arrangementer!

6)​ Det kan bruges til god læring i din sult- og mæthedsfornemmelse.

7)​ Det er nemt at få til at fungere i et travlt (familie)liv.

8) ​Det sikrer at du ernæringsmæssigt er korrekt dækket ind og samtidig er godt mættet.

9)​ Det er nemme og enkle retningslinjer der kan justeres til en kur, så du taber dig, men endnu vigtigere retningslinjer, som du kan blive ved med at spise efter resten af dit liv.

Så altså ingen kalorietælling, kostplaner, vejning af din mad eller forbudte madvarer!

Det kaldes fleksibel spisning, da du bliver bevidst om, hvad og hvor meget du spiser, men kan skabe plads til alt det, du har lyst til.

Det er selvfølgelig Sense-principperne jeg vejleder ud fra på mit “The Feel Good Effect - 12 ugers vægttabsforløb med plads til livets fornøjelser”.

Meningen med Sense er ikke at give dig et værktøj, som du skal presse ned over dit liv. Tværtimod, kan det justeres til at passe lige præcis dig og dine behov - Også hvis du er veganer eller vegetar.

Hvis du er i tvivl, om Sense passer til dig, er du velkommen til at skrive dine spørgsmål til mig.​

Hvis du ønsker inspiration til hvordan du kan spise efter Sense kost-principperne kan du se min Instagram her, hvor jeg dagligt deler min mad efter Sense kost principperne.

Det kan også nemt følges hvis du er vegetar eller veganer.​

Kostvejledning indgår på alle mine 3 "12 ugers vægttabsforløb".

Du kan læse mere om de 3 forløb her.​

Følg mig for daglig inspiration​

Sociale medier​

Gør som over 7000 andre kvinder og følg mig på de sociale medier

Her vil jeg dagligt inspirere dig via kost, træning og forskellige vaneændringer til hvordan du kan skabe sunde vaner til et effektivt & holdbart vægttab.

Der vil også være lækre Give Aways ☆​

Julie-lykke.dk 

Smakkegårdsvej 69, 2820 Gentofte

Klik her for rutevejledning

CVR: 37840009