OBS! MIN HJEMEMSIDE ER FLYTTET TIL JULIE-LYKKE.DK
Hvis du ønsker hjælp til at få skabt gode vaner, der kan give dig en slank, sund og stærk krop med udgangspunkt i dit liv og dine ønsker, så kan jeg helt sikkert hjælpe dig!
Med et vægttabsforløb bliver du hjulpet godt fra start og støttet undervejs ved, at vi løbende snakker om og finder alternativer til de udfordringer du oplever.
Derved lærer du hvordan du fremadrettet kan tackle dine udfordringer anderledes og sammen finder vi ud af hvilke vaner, der skal til for at du får skabt det der virker for DIG!
Personlig træning med fokus på vægttab er for dig, som har brug for hjælp og støtte til at tabe dig på en sund og fornuftig måde.
Dig som godt ved, at quickfix ikke er løsningen, men en reel indsats, et skridt ad gangen, indtil det bliver til mange små gode vaner, da det er det, der giver dig resultaterne og får dem til at blive.
Du har måske forsøgt selv at tabe dig flere gange, men mistet din motivation undervejs og givet op eller følt dig forvirret over hvorfor, at du ikke kan få det til at fungere for dig.
Jeg tilbyder professionel hjælp til vægttab, så du lærer at forstå og tackle netop dine udfordringer, så du kan nå dit mål.
Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, personlig træner og vanecoach og en masse andre uddannelser og kurser (se evt. mit CV her) og jeg har selv tabt mig rigtig mange kilo samt hjulpet MANGE kvinder med at tabe sig, så jeg er helt sikker på, at jeg også kan hjælpe dig.
Når du har nået dit mål, vil jeg også hjælpe dig med effektive redskaber til hvordan du holder dit vægttab, for det kan faktisk være lige så svært som at tabe selve kiloene.
Hvordan ser et 10 ugers vægttabsforløb med personlig træning ud?
Hver uge vil vi træne funktionelle styrkeøvelser og derudover vil der hver uge være fokus på et område, som jeg mener, at der tilsammen giver de bedste forudsætninger for at kunne skabe din drømmekrop:
Uge 1- Vane 1: Fokus på din kost– jeg lægger en kostplan ud fra Sense-principperne, så du kan spise en nærende kost uden madstress og hvor der er plads til at du kan leve det liv, som du ønsker og samtidig tabe dig OG få madro.
Uge 2: Vane 2: Træning & Bevægelse - jeg lægger desuden en træningsplan, der passer ind i din hverdag, hvis du også ønsker et hjemmeprogram.
Uge 3: Vane 3: Søvn, pauser & vejrtrækning- så du kan mærke forskellen i dit overskud og velvære generelt.
Uge 4: Vane 4: Glæde, velvære & taknemmelighed - for at skabe mere glæde i din hverdag og dermed også have nemmere ved at leve sundt, ved ikke kun at skabe glæde med mad.
Uge 5: Triggere, tilgængelighed & tilladende tanker og hvordan du bruger denne viden til at gøre et vægttab meget nemmere for dig selv.
Uge 6: Mindful spisning, som et redskab til at få maksimal nydelse ud af din mad og hjælpe til at mærke din sult og mæthed.
Uge 7: Følelsesmæssig spisning og hjælp til hvad du kan gøre ved det.
Uge 8: Hverdagsvaner til et drømmeliv der hjælper dig til at leve et liv ud fra dine værdier og ønsker.
Uge 9: Skygger, -forstå og slut fred med dig selv og dine omgivelser, så det ikke er triggere for dit indtag af mad.
Uge 10: Evaluering & vedligeholdelse, der gør det muligt at vedligeholde dit vægttab og sunde livsstil på den lange bane.
Alle øvelserne til at ændre dit mindset er selvfølgelig frivillige at lave, men min erfaring er at hvis du ønsker, at dit vægttab skal holde, så er det en god ide også at arbejde med din forståelse af dig selv og hvad der reelt også påvirker din vægt, udover mad og træning.
Tilsammen får du en masse spændende øvelser og redskaber til at passe godt på dig selv og derved både kan skabe vægttab og en stærkere krop, men også mere glæde og overskud i din hverdag, da jeg tror på at det hele hænger sammen og påvirker hinanden.
------
Jeg har haft kunder mellem 25 og 72 år. De fleste ønsker at tabe sig men nogle ønsker blot hjælp til at leve sundt og passe godt på sig selv. Alle er velkomne.
Hvert forløb indeholder personlig træning med mulighed for at afslutte hver træning med 15 min. massage, kostvejledning, kostvejledningsopfølgning, vanecoaching + hvis du ønsker det; ugentlig vejning og test til start og slut samt en træningsplan til hjemmebrug.
Det er muligt at ændre en trænings-session til en vanecoaching-session under forløbet, hvis du oplever at der er nogle vaner der er svære at ændre, for at du kan nå dit mål.
Al personlig træning foregår i mit private studio i Gentofte, hvor kun du og jeg er til stede i lokalet hver gang.
Overvejer du om et vægttabsforløb er noget for dig, kan du booke en gratis prøvetime i mit online bookingsystem
Du kan læse hvad tidligere kunder har siger om forløbet her.
Vær sikker på, at du får prioriteret dig selv, din kost, din træning og dit velvære ved at deltage på mit 1:1- 10 træningsforløb og nå dine mål.
Vi træner sammen 1-2 gange om ugen i 10 sammenhængende uger (dit træningsforløb er gyldigt i 12, så der er plads til sygdom og ferie. Hvis du skal noget andet i forløbet, aftaler vi blot en forlængelse på forhånd).
Det vil sikre dig, at du ikke blot får alle de rigtige redskaber, men også at du får det gjort, når det bliver hverdag og dermed medvirkende til, at du når dit mål.
Jeg har en stor forståelse for, hvor svært det kan være at skifte livsstil med kost og træning, da jeg har prøvet det hele på min egen krop, så vi taler løbende om de udfordringer, du oplever på din vej, og jeg har en masse redskaber og ideer til at hjælpe og motivere dig.